Kort (geografi) - Haywood County (North Carolina) (Haywood County)

Haywood County (Haywood County)
Haywood County er et county i den vestlige del af staten North Carolina i USA. I henhold til folketællingen fra 2010 var indbyggertallet 59.036. Det administrative centrum (county seat) er Waynesville.

Amtet blev oprettet i 1808 da den vestlige del af Buncombe County blev udskilt fra dette county. Haywood County er opkaldt efter John Haywood, der fungerede som North Carolinas finansminister (Treasurer) i 40 år fra 1787 til 1827.

I 1828 blev den vestlige del af Haywood County udskilt, da Macon County blev oprettet, og i 1851 blev dele af Haywood County slået sammen med dele af Macon County og dannede Jackson County.

De sidste skud i den amerikanske borgerkrig øst for Mississippifloden blev affyret den 9. maj 1865 i Waynesville, da enheder fra Thomas' Legion som kæmpede for sydstaterne, udvekslede skud med 2. North Carolina Beredne Regiment, som kæmpede for nordstaterne. Thomas's Legion krævede nordstatsstyrkens overgivelse, men da Oberst William Thomas erfarede, at General Robert E. Lee havde overgivet sig ved Appomattox Courthouse allerede den 9. april, valgt han selv at nedlægge våbnene.

 
Kort (geografi) - Haywood County (Haywood County)
Land - USA
USA's flag
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii.

Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
USD Amerikanske dollar (United States dollar) $ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Canada 
  •  Cuba 
  •  Mexico